Hvis man for tyve år siden havde spurgt en gennemsnitlig dansker, om de ville med ud at spille “padel”, ville svaret sandsynligvis have været et uforstående blik. I dag er virkeligheden en anden. Padel-centre skyder op i industrikvarterer, ved sportsklubber og i bymidter med en hastighed, som sjældent er set før i sportens historie. Men hvordan startede det hele? Og hvorfor er netop denne sport blevet den foretrukne motionsform for alt fra eliteatleter til hyggespillere?
1. En tilfældig opfindelse i Acapulco
Historien om padel starter ikke i en stor sportsklub eller gennem en tænketank af idrætskonsulenter. Den starter i 1969 i den mexicanske badeby Acapulco hos forretningsmanden Enrique Corcuera.
Corcuera ønskede at anlægge en tennisbane i sin have, men han stod over for et lavpraktisk problem: Pladsen var for trang, og terrænet var omkranset af mure. I stedet for at opgive projektet, tilpassede han reglerne og banen. Han byggede en bane, der var væsentligt mindre end en tennisbane (10×20 meter), og lod de eksisterende mure stå som en del af banen for at undgå at skulle hente bolde hele tiden.
For at kompensere for den mindre plads erstattede han de opstrengede tennisketchere med kortere, flade bat af træ (palaer). Dette skabte et spil, der mindede om en blanding af tennis og squash. Han kaldte det oprindeligt for “Paddle Corcuera”. Selvom det startede som en praktisk løsning på pladsmangel, opdagede Corcuera og hans gæster hurtigt, at spillet besad en unik dynamik – det var hurtigere end tennis, men lettere at lære.
2. Den spanske forbindelse: Sporten krydser Atlanten
Padel kunne let være forblevet en lokal kuriositet i Mexico, hvis ikke det var for Corcueras spanske ven, Prins Alfonso de Hohenlohe. Da han besøgte Corcuera i 1974, blev han øjeblikkeligt forelsket i spillet.
Da Hohenlohe vendte tilbage til Spanien, tog han konceptet med sig til den fashionable solkyst. Han oprettede de første to baner på den eksklusive Marbella Club. Her blev sporten hurtigt populær blandt den europæiske jetset og aristokratiet. Det var i denne periode, at sporten for alvor blev raffineret. Man introducerede jernhegn på siderne i stedet for rene mure, hvilket gav spillet den gennemsigtighed og de uforudsigelige opspring fra “tråden”, som vi kender i dag.
Samtidig spredte sporten sig til Argentina via en anden ven af Corcuera. Hvor padel i Spanien startede som en sport for eliten, blev den i Argentina hurtigt en folkesport. I 1990’erne var padel den næstmest populære sport i Argentina, kun overgået af fodbold, med millioner af udøvere og tusindvis af baner.
3. Hvorfor eksploderede padel netop nu?
Selvom padel har eksisteret i over 50 år, er det først inden for det sidste årti – og særligt under og efter COVID-19-pandemien – at væksten er gået fra lineær til eksponentiel. Der er flere årsager til denne globale “padel-feber”:
Den lave indgangsbarriere
I tennis kræver det måneder, hvis ikke år, med teknisk træning at få en seværdig duel i gang. I padel kan fire begyndere have sjove og intense dueller efter blot 15 minutters introduktion. Da battet er kortere, er det lettere at kontrollere, og den underhånds-serv, man benytter, fjerner et af de sværeste elementer fra ketchersporten.
Det sociale aspekt
Padel spilles næsten udelukkende som doubler (to mod to). Den mindre bane betyder, at spillerne er tættere på hinanden, hvilket gør det nemt at kommunikere, grine og småsnakke undervejs. Det er “social sport” i sin reneste form.
Banens geometri og glasmurene
Glasvæggene fungerer som en sikkerhedsnet for begyndere. Hvis du misser bolden, får du ofte en chance til, når den bouncer tilbage fra glasset. Det forlænger duellerne og giver en følelse af mestring hurtigere end i andre sportsgrene.
4. Professionaliseringen: Fra baghave til World Padel Tour
Med den voksende popularitet fulgte behovet for professionel struktur. I 2005 blev World Padel Tour (WPT) etableret, hvilket gav sporten en global scene. Pludselig kunne fans se atleter som Juan Lebrón, Paquito Navarro og Bela (Fernando Belasteguín) udføre mirakler i “buret”.
TV-transmissioner af padel er utroligt medrivende, fordi tempoet er højt, og spillerne ofte må løbe ud af banen gennem sidedørene for at redde en bold, der er smashet ud af buret. Denne visuelle appel har været med til at drive interessen på sociale medier, hvor korte klip af spektakulære point går viralt dagligt.
I de senere år har vi også set et skifte i magtbalancen med introduktionen af Premier Padel, bakket op af Qatar Sports Investments. Dette har ført til større præmiepuljer, bedre faciliteter og en endnu bredere geografisk udbredelse af sporten, herunder store turneringer i Mellemøsten og USA.
5. Padel i Danmark: En succeshistorie uden lige
Danmark er et af de lande i Nordeuropa, hvor padel har bidt sig hårdest fast. For blot 10 år siden fandtes der kun en håndfuld baner i landet. I dag tælles de i tusindvis.
Det danske foreningsliv har spillet en stor rolle, men den private investorlyst har været den primære motor. Store centre med 10, 20 eller 30 baner under samme tag har gjort det muligt at spille året rundt, uanset det danske vejr. Padel er blevet den perfekte “after-work” aktivitet for virksomheder og en populær måde for tidligere fodbold- eller tennisspillere at holde sig i gang på uden de samme skadesrisici, som kontaktsport medfører.
6. Fremtidens perspektiv: Bliver padel en OL-disciplin?
Det store spørgsmål, der hænger i luften, er, hvornår vi ser padel på det olympiske program. Kravene til en OL-sport handler om global udbredelse på tværs af kontinenter og køn, samt en stærk international organisation.
Padel opfylder allerede mange af disse kriterier. Med over 25 millioner aktive spillere på verdensplan og en voksende tilstedeværelse i Asien og Nordamerika, er det ikke længere et spørgsmål om hvis, men hvornår. Mange eksperter peger på legene i 2032 som et realistisk mål.
Læs mere om padel på https://www.myplanetsport.dk/
